Møn rundt, næsten.

Nogen gange rækker fantasien bare ikke. Hvem skulle tro at undertegnede og min trofaste ro makker skulle ende med at køre stupmark ræs på Møn med 2 kajakker på taget.

Turen startede efter en del mail korrespondance vedrørende en tur til Tjørn, som af vejrmæssige forhold måtte aflyses, i stedet kom der et alternativt arrangement i stand, nemlig lidt roning i det sydlige farvand udfor Sjælland. Udgangspunktet skulle være Vordingborg roklub. Fin ide, nu var det bare sådan at Peter og Lone var indstillede på en tur med overnatning i telt, øl, lejrbål, sang og musik. Så efter en hurtig rådslagning, et kik på kortet i bilen blev beslutningen taget. Møn rundt det klarer vi i fin stil, på et par dage. Denne meget lemfældige turplanlægning skulle vi senere erfare ikke var det bedste udgangs punkt.

Vi mødtes kl. 9:00 med Kjeld, Benny, Morten, Gunni, Per, Thomas og Torben på restepladsen Piperhus, her udvekslede vil planer. Torben mente det var muligt at ro Møn rundt på 2 dage, så med ro i sindet skulle vi lige til at tage af sted da Lone kom med følgende udbrud ”Shit jeg har glemt mit cockpit ovrertræk” AAAAhhhhhh nej skal vi tilbage til Jyllinge nu gik det lige så godt. Er der nogen vi kender der kan hjælpe?, Roneklint kajak center ved Præstø ringes op, ingen svarer. Så ringer telefonen, det er indehaveren selv fra en messe i tyskland. Kan du skaffe et overtræk ? JA! Kør til centeret, der bliver to lagt frem. Tag det der passer og læg 325 kr. i postkassen. Årr det er dejligt at være kommet på landet, der stoler man på hinanden. Nå videre. Fandt Roneklint og overtrækket, huskede også at betale. Så blev kursen sat efter Klintholmhavn som var start og slutpunkt.

Dag 1

Ankomst Klintholmhavn kl. 12:45. Pakkede kajakker på et slæbested, sad en ½ time og nød solen, den næsten blik stille Østersø, Lones hjemme bagte boller og en kold øl. Det var næsten ikke til at komme i gang. Nå, i vandet med kajakkerne. Gisp der bliver godt nok ændret på sejl egenskaberne når de er læssede til tur. Ud gennem molehullet, hvad mon der venter? Eventyret er begyndt. Stille gled vi af sted på store dovne dønninger, vandet var som et spejl og kursen var sat mod Vest ned mod Grønsund. Første pause efter 3½ times roning ca. 19 km. Et kort mellemmåltid så af sted igen, op gennem Grønsund frisker vinden en smule. Vi er efterhånden ved at runde de 30 km og er ved at være brugte. Lones falkeblik spotter et gennemsejlings hul i Bogø dæmningen, vi kommer igennem og ror yderligere 5 km, så er der pause. Dagens sidste 3 km er virkelig de 3 længste Lone har roet, men vi når frem til Mønsbroens camping ved Ulvesund kl. 20:00. Solen er næsten lige gået ned. Får rejst telt, et bad, tørt tøj, suppe med nudler, lidt øl. Så tænder Lone bålet, vi skal have bålstegt kanin, så kl. 22:00 sidder vi og nyder det blikstille Ulvsund, drikker øl og spiser kanin. En værdig afslutning på en meget hård dag.

Dag 2

Vejr udsigten lover VSV 8-10 aftagende, under aften 5-7. Vi har vinden i ryggen og bør ligge under læ ved klinten og det sidste stykke er ikke så langt. Vi må se, vinden virker ikke så kraftig som forudsagt. Med disse fortrøstningsfulde ord begiver vi os af sted næste dags morgen og det går jo forrygende. Vinden i ryggen op gennem Stegebugt mod Ulvehaleløb, har lidt problemer med at finde løbet, vi må næsten stage os frem. Ser på et tidspunkt en kutter og følger hans kurs, så finder vi renden og kommer igennem. Mit håndled som var en smule ømt i morges gør nu decideret ondt, det sætter en del tanker om turens udfald i gang. Vi ved at de andre ligger et stykke foran os og vi vil møde dem på deres tilbagevej fra Klinten, vi har nu roet ca. 20 km og holder dagens første pause med suppe, boller og kaffe. Vejret er koldt, blæsende det regner en smule, det er faktisk bedre i kajakken end på stranden. Pausen gør også at smerten fra mit håndled forsvinder en smule. Ud på vandet igen, skåner hånden en smule så nu går det fint igen. Vi er nu kommet ind under klinten ved Brunshoved, der hvor de andre var gået i. Klinten lær meget, vi ror nu ca. 15 km. i læ og oplever klinten fra en helt anden synsvinkel end normalt forbeholdt landkrapper. Der er ubeskriveligt, den hvide kalk som tårner sig op pyntet med bøgetræer som forsøger at holde sig fast for ikke at styrte ned i vandet. Sådan fortsætter kilometer efter kilometer helt enestående, vi møder de andre omkring Sommerstolen. Kjeld siger der ligger et hårdt stykke foran os. Vi vurderer at kunne klare det, så vi ror videre og kommer efterhånden ud af læ. Det blæser ca. 11-13 meter/sekund, bølgerne er ca. 1 til 1½ meter høje. OK, rolig nu, det har vi prøvet før og vi panikker ikke, men bider tænderne sammen og ror, glem i øvrigt alt om at skåne et håndled på en sådan tur. Vi trænger til en pause og går gennem nogen brænding ind til stranden, for at lave en rådslagning. Vi kan kun komme væk af søvejen, der er ingen muligheder for at komme fra stranden før Møns fyr, vi indser at vi er for trætte og at vejret er for hårdt til at vi kan nå frem til Klintholmhavn ca. 8 km væk. Vi går ud igen og kæmper og frem til ½ km øst for Møns fyr, efter kort rådslagning bliver vi enige om at komme i land da brændingen ovre ved fyret virker mere voldsom end her hvor vi er nu. Lone går først ind ad mod kysten, der kommer en kæmpe bølge som brækker over, og i et kæmpemæssigt inferno af vand og skum surfer Lone af sted, det ser rigtigt godt ud, og så vælter hun, jeg holder kajakken på ret køl. Lone svømmer resten af vejen ind med kajakken, jeg får samlet hendes mobil telefon op og kommer i land. Puuh ha, der blev vi de små. Får skiftet tøj, tømmer kajakkerne og begynder at slæbe oppakning op til fyret, en tur på ca. ½ km i næve store rullesten, for at slutte med en lille opstigning på en smal skovsti. Det tager os en time at få alle tingene slæbt op. En tysk familie som er blevet ganske godt underholdt, kører mig til Klintholmhavn hvor bilen holder. Kører tilbage, og det hele ender med at jeg må benytte bondens mark som vej, derfor stupmarks ræset. Får læsset kajakker på taget og begynder at køre hjem mod Roskilde og Jyllinge. Turen hjem brugte vi på at snakke om hvad vi havde lært.

Postscriptum efterfølgende mail korrespondance:

Hej Lone og Peter.
Hvordan gik Jeres videre færd - kom I helt rundt ?
Mvh Kjeld

Hej Kjeld
det er vi ikke meget for at svare på. Vi røg ud i 1½m høje bølger og stik modvind, gik i land og fandt ud af at der var ca 1 km til fyret, som vi så besluttede at prøve at sejle og gik ud igen. på vej ind lige før fyret kæntrede jeg da vi gik ind gennem brændingen, og lod mig drive med båd og pagaj ind. Peter reddede heltemodigt min mobiltelefon der røg i vandet og lå og flød rundt for sig. vi måtte slæbe bådene ca ½ km over stranden og op på en markvej. En tysk familie havde fået god underholdning og gav et lift tilbage efter bilen. Markvejen viste sig at være spærret, så vi endte med at tage turen ind over stubmarkerne, med kajakkerne på taget. Vi fik lært rigtig meget af den tur, først og fremmest hvor meget læ der er bag sådan en klint - og hvor lidt erfaring vi rent faktisk har! 
mvh
Lone

Hej Lone.

Godt at høre, at I begge er velbeholdne hjemme igen - vi var noget bekymrede for Jer.

Vi nåede jo selv ned i området hvor læen ophørte og bølgerne voksede. Det var sammenfaldende med at klinten sluttede og der ikke var så meget mere at kigge på, så det passede med at vi returnerede der. Jeg forberedte Peter på at der ventede en hård tørn forude, men det lod ikke til at afskrække ham - han var ret opsat på at gennemføre. Havde jeg kunnet spore nogen tvivl hos ham ville jeg nemlig have foreslået, at I fulgtes med os tilbage til vores biler og vi kunne så have kørt Jer og jeres 2 kajakker til Klintholm havn.

Godt det ikke gik værre end det gjorde og sådan en oplevelse hvor man finder ud af at man ikke er verdensmester endnu er ingen skade til. Det er aldrig nogen skam at sige stop hvis man føler at risikoen bliver for stor.

Mvh Kjeld 

Ja Lone har fortalt det meste, selv har jeg fået tørret det våde tøj mv. og sidder tilbage med et god seneskedebetændt venstre håndled. Har været til lægen har købt en skinne så skidtet holdes så meget i ro som muligt, lægen skrev recept på Gigt piller (snart en gammel mand på 40). Hvis nogen kender til eventuelle tips eller andet denne skade er jo en rigtig typisk kajak skade så lad høre selv vil jeg forsøge at kontakte KAS Herlev (Idræts skade klinik). Nu vil der nok gå lidt tid inden jeg
atter kommer på vandet, jeg regner med at bruge lidt tid på at reflektere på turen, Lone og jeg er enige om at der var en del at lære.

Med hilsen
for en periode en så knap pagaj svingende.
Peter

Hej Peter.

Du har fået en regulær overbelastningsskade. Følg lægens råd og hold dig i ro nogen tid - det er det eneste der hjælper. Det er ikke sikkert det tager særlig lang tid før de værste gener er overstået, men sørg for at starte MEGET stille op igen og STOP ved mindste tegn på tilbagefald.

Det er godt nok engang imellem at blive mindet om at man ikke kan gå på vandet. At vi er små derude og må underlægge os forholdene som de er. Det at kende sin egen begrænsning og sige fra når risikoen bliver for stor er noget man skal lære ud fra egne erfaringer.

Mist nu ikke modet helt. I har kun eet år på bagen - er nået rigtigt langt på det år, men har selvfølgelig lidt at lære endnu. Sådan en oplevelse er god at blive klog af.

Vi ses snart på vandet igen !

Med håbet om hurtig bedring

Kjeld