Rundt om Cap Horn – i kano

Vi skriver torsdag den 25. august 2005. Klokken er omkring 20.30. Solen er lige gået ned efter en varm og dejlig sensommerdag. Himlen er uden en sky. Månen kommer frem; det er dagen før fuldmåne. Byens lys er ved at blive tændt. I havneparken på Islands Brygge udfolder sig et livligt folkeliv på denne fine sommeraften. Anna Margrete og jeg sætter ”Værebro Å” i vandet ved havneparken., lige ved den nye badeanstalt. Nogle nysgerrige småfyre kommer hen for at se, hvad vi har gang i. De spørger, om vi skal ud og sejle, og hvordan vi kan komme ned i kanoen, som ligger lidt langt nede fra den bådebro, som vi benytter. De spørger også lidt bekymret, om vi tror, at vi kan få ”skivet” op igen. Vi siger, at vi nok tror, at vi både kan komme ned i kanoen og op igen, og så sætter vi fra. Vor lanterneføring består af en lille cykellygte, som er sat fast i forstavnen med gaffatape.

Vi sejler ind i Christianshavn Kanal. Oppe på kajkanten sidder folk med levende lys og spiser aftensmad og drikker vin. Den nedgåede sols efterglød reflekteres i guldbelægningen på Vor Frelsers Kirketårn. Fin stemning. Vi sejler ned gennem kanalen, helt ud til Trangraven. Her drejer vi ud i havnen, hvor kølvand fra hurtige motorbåde og større skibe blander sig med den almindelige bølgegang. Turen tværs over havneløbet føles lidt urolig i vort lille fartøj. Men snart kommer vi i læ ved indsejlingen til Nyhavn.

I Nyhavn er der trængsel af både. En stor, mørk, brummende speedbåd drejer rundt i det smalle havneløb. Han har vist ikke set os, så vi må råbe advarende til føreren. Pyha!

Nå, vi kommer langt ind i Nyhavn og finder en tom plads langs kajen ud for Cap Horn. Oppe på kajen er der stuvende fuldt af mennesker. Et jazzband spiller, stemningen er fin, og alle drikker vist fadøl i den lune sommeraften. Da vi kravler op på kajen spørger en venlig fyr, om han skal række et par fadøl ned til os, men vi svarer, at vi kommer helt op og selv finder ud af det. Som sagt så gjort. Snart sidder vi bænket ved et bord og får vore fadøl, mens vi lytter til snakken omkring os og til jazzmusikken.

Nyhavn og fadøllet er vel stort set det umiddelbare mål for vor sejltur. Efter en lille halvtimes tid spænder vi redningsvestene på igen, kravler ned til kanoen og sætter kurs mod det åbne havneløb. Den videre færd går ad kanalerne rundt om Christiansborg. Vi er stort set alene på vandet. Byen ser flot ud her ved aftenstide.

Snart er vi igen ude i havnen og sætter kurs mod vort udgangspunkt ved

Islands Brygge. Nu er folk så småt ved at gå hjem. Det lykkes os, på trods af de små drenges bekymringer tidligere på aftenen, at få kanoen trukket op på den høje bådebro. Vi kører kanoen over til bilen. Mens vi spænder kanoen fast, må vi mange gange springe til side for de mange cyklister, som kommer susende forbi. Men det lykkes os at få skivet lagt på plads uden at blive kørt ned af cyklerne, og snart kan vi køre hjem efter en tur, hvor vejret, månen og selve byen København har bidraget til at gøre aftenen til en fin oplevelse.

Se, alt dette kom der ud af, at vi for fire år siden betalte en mindre formue for en romantisk aftenstur i gondol i Venezia. Turen i København var ikke mindre romantisk, og så var den helt gratis og vor egen.

/Willy