Mødestedet var af turlederen bestemt til Jægerspris Rådhus kl. 9. Her mødte Vera, John, Britta (turleder), Jørn, Bodil (“gæst”), Peter, Margit og Willy. Turen gik ad Dyrnæsvej og Øllemosevej i den del af Jægerspris Storskov, som hedder Studehaven, til Snoegen, som skulle være første stop. Skoven stod meget smukt med helt ny-udprungne bøge og med anemoner i skovbunden. Vi konstaterede, at Snoegen står der endnu, og ville derefter skynde os til Skoven Kirke for at se den indvendig, inden gudstjenesten skulle begynde. Men ak, Willys cykel punkterede på bagdækket. Selvom han resolut stillede cyklen på hovedet for at foretage en lapning, blev arbejdet snart overtaget af de to meget effektive cykelappespecialister Peter og Jørn, så Willy kunne nøjes med at gå til hånde og spare fingerkræfterne på det genstridige kanttrådsdæk. – Det er faktisk lidt flovt at stille op til cykeltur med et dæk, som på steder var slidt helt ned til stræklærredet. – Men dækket holdt heldigvis til resten af turen.
På grund af punkteringen, nåede vi ikke Skoven Kirke, før søndagens kultudøvelse var indledt, så vi måtte nøjes med at se kirken udefra. – Vi skulle ikke risikere at blive inddraget i gudstjenesten. – Så vi fortsatte snart nordpå over Mortens Mose i Fællesskoven for at finde næste stop, som var planlagt til Jagtpavillonen, hvor vi skulle drikke formiddagskaffe. Vi fandt imidlertid pavillonen optaget af en større gruppe børn og voksne og kørte straks videre. Kaffen blev i stedet indtaget ved et ensomt og ubeboet hus nær ved strandengene. Efter kaffen kørte vi ad Barakkerne mod Kulhuse med et kort stop ved Kulhuse Brugs, hvor der blev købt lidt af hvert, bl.a. øl til de to hjælpsomme cykellappespecialister.
Vi spiste frokost på stranden i Kulhuse, og – sædvanen tro – måtte Vera også i år imponere os alle ved at springe i Isefjords kolde bølger. – “Huuurrr!”.
Efter frokost tossede vi noget rundt i skoven, men fandt da Storkeegen og Kongeegen. Jørn ville gerne se det gamle udskibningssted for teglsten, og det lykkedes os at finde en farbar sti ud til fjorden, hvor der ganske rigtigt var en lang mole, som i fortiden havde været anvendt ved lastning af teglsten fra det teglværk, som engang havde ligget inde i skovkanten. Her ved molen drak vi eftermiddagskaffen og så på fugle og kajakfolk på fjorden. Vi returnerede til Jægerspris og sluttede turen med at spise store gammeldags, hjemmelavede isvafler. – Turen blev mnålt til 42 km. – Ikke underligt, at halerne var lidt ømme ved afslutningen.
/wh
PS: Snoegen visnede hen i 1991, og Storkeegen bukkede under i en storm i 1981. Begge træer blev mellem 600 og 800 år. Kun Kongeegen er der stadig liv i. Med en alder på 1400 – 1900 år regnes den for Danmarks ældste levende organisme.