Lørdag d. 26 .06 .04
Sommeren har vist sig fra sin værste side i år og det var heller ikke fordi vejrprofterene havde udtalt sig særligt positivt om weekendens vejr. Men som Willy så tit har udtalt ”man bliver kun våd til skindet”. Derfor mødt otte velklædte kanomedlemmer op på kanogrunden kl. 7.00. Anders, Freddy, Ingelise, Jørgen, John, Lisbeth, Peter og Willy. At pakke traileren går nærmest som et velsmurt maskineri alle ved hvor, hvordan og hvad der skal ligge hvor, så vi var klar til afgang kl. 8.30. To biler med fire i hver af sted til sverigs land. Vi kom med færgen allerede kl. 9.30. Da vi var ved at være i land skulle Anders lige en tur på det lille hus, men det vidste hele flokken ikke, de troede at Anders var på vej til bilen og derfor fulgte alle efter. Der blev grinet en del da de forreste fandt ud af at Anders ikke var på vej ned til bilen og flokken vendte om og fandt den rigtige nedgang.
Hele turen foregik i øsregnvejr men humøret var alligevel højt og alle glædede sig. Turen forløb med enkelte afvigelser fra ruteplanen. Men der var nærmest menneske tomt alle steder så en enkelt afstikker til en større by volte ikke de stor problemer selvom chaufføren ikke mente trailer og større by var en god kombination. Vi blev enige om at der var en god grund til at vi tog de få afvigelser, for ellers havde vi ikke set det dådyr som med fuld fart løb over vejen lige foran bilen. Vi fik også mange andre naturoplevelser på trods af at vi sad i en bil. Vi så både køer, heste, katte og sågar et egern inden vi holdt den første og eneste tissepause ved kirken i Urshult. Her benyttede Freddy den åbne tomme kirke til et stille nummer på pianoet. Meget smukt, akustikken i en kirke er nu god.
Jørgen tog føringen herfra, for ham og Willy havde styr på hvor vi skulle hen, helt præcist. Efter en halv times kørsel var vi fremme ved en bro hvor vi kunne sætte kanoerne i vandet. Men da vi skulle ud og se nærmere på lokationen inden vi besluttede endeligt om det var det rette sted kom en bil med en motorbåd som ikke kunne komme ind på pladsen, fordi traileren var en del i vejen for indkørslen til pladsen. Så John mv. måtte en tur over broen med trailer og hele udstyret for at vende og køre tilbage igen. Vi blev enige om at det var et fint sted at sætte kanoerne i vandet, det var mellem Karlsberg og Rörvik sådan cirka.
Mens John og Jørgen kørte af sted med bilerne fik vi andre pakket kanoerne og Willy, Freddy og Peter kunne ikke vente med frokosten, så de spiste, mens vi andre frøs en smule og fandt et par ekstra trøjer frem. Det var dog blevet tørvejr og lige pludselig tittede solen frem og trøjerne røg af igen. Endelig kom John og Jørgen tilbage, det føles altid som evigheder når man bare sidder og venter på at den ene bil kommer igen, og så især når maven gør en del knuder af sult!!
Vi satte kanoerne i vandet nogle mere elegant end andre. John og Willy fik det man kan kalde en flyvende start. De lod simpelthen kanoen klare det med at komme i vandet selv. De fik dog en smule fart på for at nå at fange den inden den sejlede til overnatningsstedet uden dem. Vi andre valgte at have fat i kanoen inden vi fjernede stopklodsen på vognens hjul. Og det gik da også en smule mere fredeligt for sig.
Vi gjorde holdt på et par små øer med borge, ruiner og skrubtudser i massevis. Der fik vi kaffe og Inge Lise havde bagt en dejlig kage.
Efter ca. 10 km sejlads ankom vi til Urshultcamping i dejligt solskinsvejr. Vi fik på kort tid slået en dejlig lejr op hvor vi kunne sidde og hygge os med en kølig øl, grillmad, dåsemad, lækker jordbærkage og champagne. Jørgen havde nemlig fødselsdag dagen efter så det skulle fejres og det blev det da også på behørig vis. Efter aftensmaden var der jo den fordel at campingpladsen havde et fjernsyn. Peter valgte at sætte sig derop og se fodbold-EM, Sverige-Holland. Alle vi andre gik en tur i området. Endnu engang var der mennesketomt på gaderne, dog kom der et par biler til det lokale pizzeria da der var pause i fodboldkampen. Da vi kom tilbage skulle vi dog lige et smut forbi fjernsynsstuen for at konstatere at det stod 0-0. Nogle blev hængende og andre gik til køjs. Det havde været en god dag og det var godt at det først var nu at regnen kom.
Søndag d.27. 06 .04
Allerede kl. 6.30 var der uro på pladsen og inden vi kom ud af fjerene var kl. blevet 7.15. Der var alle godt i gang med at spise morgenmad. Willy skulle også lige afprøve badevandstemperaturen, en smule koldt men dejligt synes han. Vi andre stolede på ham og blev på land. Vi afregnede i receptionen og fortsatte vores færd. Kl. 8.30 var vi på vandet.
Vi nåede Ekefors og dermed den første bæring. Alt gik smertefrit, trods nogle rødder der lå på stien hvor vi skulle sætte kanoerne i vandet.
Ved den anden bæring ville Willy og John lige prøve lykken og sejle igennem. Grunden til at det var en bæring var at det var en bro ved Havbältan med fiskeruser under. Men ikke alle ”hullerne” var fyldt med ruser og derfor kunne man sagtens sejle igennem. Dog gjorde det en stor forskel hvilket hul man valgte. Willy og John valgte det forkerte og sad fast men snuden af kanoen. Det troede de først ikke var det store problem, men da Johns gummistøvle pludselig tog vand ind viste det sig at de lå under vandoverfladen med bagenden og Willy måtte stå ud i bølgen blå og kold for at de kunne komme fri. Vi valgte et andet hul under broen, dog også et uden ruse. Vi gik igennem uden problemer, dog var det ikke uden et sus i maven da der var en smule fald og vi fik god fart på. Der var kun lige bredt nok til at kanoen kunne komme igennem og fordi den stødte lidt på i siderne blev lidt af farten taget af. Freddy, Peter, Ingelise og Jørgen valgte at spænde hjul under kanoerne og køre den korte strækning. Dog forløb det heller ikke uden problemer for Ingelise og Jørgen kørte et hjul af kanovognen. Inden vi fortsatte var det blevet tid til en kop formiddagskaffe og vi så på alle de små fisk i vandet, der sprang lystigt, pausen blev dog ganske kort da nogle knot hurtigt fik færten af os.
Inden vi sejlede videre pakkede vi vandtæt, da vi på kortet kunne se der var en advarsel om strømfald ved Blindingsholm. Noget stort strømfald mødte vi dog ikke. De par små krusninger der var på vandoverfladen de var vand ved siden af de fiskeruser vi næsten lige havde passeret. Dog blev det til endnu en naturoplevelse for John og Willy, da de så en odder på udkig efter fisk.
Endnu en gang var John og Willy i rampelyset. De havde overset en godt kamufleret toppet lappedykker som lå på rede og sejlede lige forbi den. De blev vist lige så forskrækket som den, da den udstødte en høj lyd som mindede mest om et bræ fra et sygt får.
Vi sejlede under en bro, forbi en haj (en sten, der var malet) og kom til drengehjemmet i Ryd hvor vi nød vores frokost. Vi kiggede lige lidt på kortet for der var lidt finurligheder ved den videre sejlads. Vi skulle nemlig udenom to tanger, først til venstre og så til højre inden vi kom frem til kraftværket ved Granö hvor vi skulle i land.
Mens John og Jørgen kørte efter bil nr. to og traileren hev vi andre kanoerne på land, tømte grejet ud, drak kaffe og fik sludret lidt med dem der fiskede på broen.
Klokken ca. 14 kørte vi mod Helsingborg. Vi troede det var løgn, da vi så en ambulance med bagsmækken åben, men den var god nok og en af mændene måtte ud at lukke den inden sirenen kom på igen og den susede videre.
Utroligt nok nåede vi færgen kl. 17 og vi kiggede noget da Jørgen, Ingelise, Willy og Peter kom og satte sig ved vores kaffebord for dem havde vi ikke regnet med at se. Men de nåede lige at få traileren ombord inden bovporten blev lukket.
Kl. 18.30 var vi på grunden og var i fuld fart i gang med at pakke ud efter turen.
Vi fik sejlet 8 km. lørdag og 19 km. søndag.
Anders og Lisbeth