Arresø, den 12. september 2004

”There´s no free lunch” (man får ikke noget forærende) er et kendt udsagn.

Inger-Lise & Carsten, Anna Margrete & Willy, Peter & John og Debby & Freddy satte fire kanoer i vandet ved Arrenæs østkyst og blev båret af en herlig rygvind til spidsen af halvøen. Faktisk nåede vi vores frokostkrat i Auderød Skov en time før tiden. Og spise kan vi altid …

Men vi måtte betale prisen for fornøjelsen på halvøens vestkyst, hvorfra vi skulle krydse over til Frederiksværk Kanal. Vi kæmpede mod en voldsom modvind, og flere var ved at opgive og blive blæst væk til søens nordlige bred. Det føltes som om vi kæmpede os en meter frem, for kun at blive blæst to tilbage. Men synet af Peter & Johns kano i sikker havn hjalp på modet, og Freddys råb og skrig forsikrede Debby om, at han stadig var i live. Efter en time var vi samlede igen ved kanalens munding, våde og trætte og bristende af galgenhumor.

Så padlede vi en stille, lille tur til parken ved Arresødalvej bro. Vi havde lige trukket kanoerne op af den nye kanosliske da vi fik den byge, som vejrmanden havde lovet. Men vi kunne divertere os med spejdernes sejlkonkurrence, hvori flere temmelig uortodokse fartøjer optrådte, for eksempel en pram bygget af (tomme) mælkekartoner i konkurrence med den nederste del af en campingvogn, som kunne blinke med baglysene ! Vi heppede på dem alle sammen, før vi fortsatte på den meget korte sejlads til byens centrum, hvor vi måtte trække i land. Det var alt for tidligt at holde op, nu da musklerne var blevet varme og kampgejsten tændt.

Vi nåede at padle 12. km (de sidste kilometrer flere gange).

Debby